DM i Skydning 2023

Så blev det igen tid til DM i skydning 15m indendørs. Arrangementet i Vingsted tiltrækker skytter fra hele landet – på alle niveauer.

D. 11. marts stillede 4 af Krudttøndens dygtige unge skytter op til DM i 15m salonriffel. At konkurrere med skytter fra hele landet (861 skytter) på det enorme anlæg i DGI-Huset i Vingsted er en rigtig god øvelse. Alle skytter klarede sig flot uden dog at komme i spil til podiet. Med en god oplevelse i bagagen - og en rigtig vellykket og hyggelig tur i øvrigt - er alle klar til næste store stævne som muligvis bliver DM i 50m, ligeledes i Vingsted.